Franchise

Drømmer du om at gøre en forskel som selvstændig?
Interesserer du dig også for sundhed? Det gør vi! Både når det drejer sig om krop, sind og kost. Living Academy formidler sundhed, harmoni og livsglæde med unikke træningssystemer og sundhedsrådgivning.

Har du lyst til at sprede livsenergi sammen med os i et stærkt fællesskab af kompetente undervisere (afspændingspædagoger dap, fysio/ergo, Stott m.m.), coaches, ernæringsvejledere m.m.?

Vi har mere end 25 års erfaring med drift af Academy´er, og den erfaring får du sammen med videreuddannelse, løbende træning og forretningsrådgivning. Med andre ord - vi hjælper dig med alt fra logo til betalingssystem og sikrer dermed, at du får nogle lette forretningsgange og at du kommer trygt i mål som selvstændig.

Et unikt træningssystem!
Bettinna Delfs Body Balance® Pilates system er anerkendt af læger, fysioterapeuter m.m. Men vigtigst af alt - det virker, siger vores kunder gennem mange år! Hver uge er der et nyt undervisningsprogram, og det er således det samme program, der trænes efter uanset hvor hos Living Academy man træner.


Et enkelt forretningskoncept!
Det er nemt, at være selvstændig i Living Academy og det bliver også en overskuelig opgave, at få et godt og profitabelt "academy". Hele administrationen slipper du for - dog uden at miste kontrollen over den. For du bestemmer jo selv i dit "academy" og har adgang til administrationssystem og bogføringssystem over nettet.

Ønsker du at vide mere - så lad os tage en uforpligtende snak.
Send os en mail

Hvorfor Living Academy?
Living: Betyder levende; livagtig; men også liv; udkomme; (præste)kald. Og det signalerer, at vi ser det som et "kald" at sprede livsenergi og give mennesker mulighed for at opleve øget fysisk og mental velvære. Vores koncept er levende - det udvikler og forbedrer sig konstant. Og så ser vi på det "hele liv" - det hele menneske i et holistisk livssyn.

Academy: Platon grundlagde et akademi på en plads opkaldt efter Akademos (en fredselskende helt). Oprindelig en uddannelsesinstitution hvor unge mænd fik fysisk træning, men også et sted, hvor de lærte at diskutere, for det var vigtigt at kunne tale for sig i en retsag, eller når man skulle argumentere for eller imod ved en afstemning i folkeforsamlingen.

Synergien fra dengang og til nu drejer sig naturligvis meget om fysisk træning! Men også om at lære om og diskutere sundhed. Living Academy interesserer sig for og er åbne over for det, der vedrører vores fysiske og mentale velbefindende.

Living Academy værdier
Som "moderorganisation" for vores franchisetagere guider vi nye selvstændige sikkert i havn! I vores hverdag arbejder vi med forankring i disse værdier:

Vedkommende: Vi arbejder med hjertesager - vedkommende opgaver. Vi kommer hinanden ved - har tætte relationer til vores samarbejdspartnere, vi vil begejstres af nye succeshistorier! Både når vi er i mål med ønskede resultater, og i selve processen ønsker vi at opleve glæde og lethed ved fællesskab!

Ærlig: Vi siger, hvad vi kan - og kan hvad vi siger. Vi udtrykker meninger og værdier direkte og med respekt for vores omgivelser. Vi ønsker, at alle omkring os åbent og ærligt udtrykker sig efter bedste saglige, faglige overbevisning og hermed bidrager til en bæredygtig udvikling.


Vores vision er; at skabe sundhed, glæde og bevægelse i og blandt mennesker.

 
 




 
Webshop Nyhedsbrev
 

printvenlig side
Living Academy • Kongevejs Centret 6 1. • 2970 Hørsholm • Telefon 46 15 17 90 • mail@livingacademy.com
© kreation